Hvad er MusiCure?


MusiCure er specielt komponeret original musik, skabt med særligt henblik på at virke afstressende, beroligende og oplevelsesskabende.          Mere end 20 års udvikling og studiet af resultater fra mange forskningsprojekter i flere lande udgør fundamentet for skabelsen af MusiCure, og musikken anvendes i dag i mange forskellige typer af behandling og i forskningsprojekter.

MusiCure er skabt af musiker og komponist Niels Eje og producer Inge Mulvad Eje, og karakteristisk for MusiCure musikken er, at der er tale om ’universelle’ og ’genreløse’ lydlandskaber, som henvender sig til alle uanset musiksmag, lyttevaner og præferencer indenfor musik i øvrigt. Formålet er at formidle en positiv stressfri og inspirerende atmosfære, som virker beroligende og livsbekræftende, gennem original musik af høj kvalitet.
Kompositionerne består af instrumentale lydbilleder, udført på akustiske instrumenter af højtuddannede klassiske solister*, samt unikke optagelser af naturlyde, som er nøje udvalgt og omhyggeligt integreret i musikken.

I 2003 blev CD serien med MusiCure lanceret på de danske apoteker, hvor der i alt blev udgivet 12 albums indtil 2014. I dag er de originale albums kun tilgængelige via vores 'MusiCure Stream' platform, og ikke længere som fysiske CD'er - se mere under MusiCureStream

Den videnskabelige dokumentation og de mange studier med hospitalspatienter som musikken er baseret på, begyndte for mere end 20 år siden, i 1998 på Rigshospitalet. De internationalt publicerede artikler, som beskriver virkningen af MusiCure, er skrevet af uafhængige forskere fra flere lande, og det er forskerne selv der har taget initiativet til studierne med musikken.

I dag er der publiceret over 37 videnskabelige artikler i medicinske tidsskrifter, som er listet i en oversigt under FORSKNING her på sitet. Som komponist og producer af MusiCure, har vi ikke haft nogen indflydelse på de gennemførte studier, men blot leveret det specielt komponerede indhold i de programmer som anvendes til patienterne.
MusiCure repertoiret indeholder også specielt producerede film med natur, som er redigeret omhyggeligt til musikken, og MusiCure Puden med indbygget lyd i høj kvalitet – 

Få mere information under MUSICURESTREAM og MUSICURE PUDEN

Indspilning af MusiCure i lydstudie

Niels Eje: Oboe
Berit Spælling: Harp
Hanne Mulvad: Piano
Inge Mulvad Eje: Cello
Ingrid Holck: Flute
Christophe Dejour: Guitar
Jacob Keiding: Horn
Poul Høxbro: Pibe & Tabor, Tar drum
Miriam Andersén: Gothic Harp
Kim Sjøgren: Violin
Lydteknik: Christian Skriver & Aage Tanggaard - Audiophon Studio